Ligue 1

Mbappés erstatning? Napoli-stjerne vil til PSG

Ændringerne og trænersituationen passer ikke Napolis Khvicha Kvaratskhelia, der hellere vil tørne ud for Paris Saint-Germain.

Napolis Victor Osimhen og Khvicha Kvaratskhelia under kampen mellem Napoli og AS Roma i Serie A.
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Paris Saint-Germain skal måske ikke lede længe efter erstatningen for Kylian Mbappé.

I hvert fald erfarer det franske medie Sports Zone, at Napoli-stjernen Khvicha Kvaratskhelia gerne vil fylde det tomrum, Mbappé har efterladt i PSG.

Ifølge mediet føler Kvaratskhelia, at det er det rette tidspunkt at forlade Napoli – og den personlige præference falder på den franske storklub.

Sports Zone skriver ydermere, at Kvaratskhelia ikke er tilfreds med de ændringer, der er planlagt af Napolis ledelse.

Derudover er han heller ikke fan af den træner, der skal tage over i Napoli, som med sandsynlighed bliver Antonio Conte.

23-årige Khvicha Kvaratskhelia kom til Napoli i 2022 for knap 100 millioner kroner.

Mbappé-kovending: Man ved aldrig hvad der sker

Ifølge transfermarkt.com har georgieren en markedsværdi på 80 millioner euro – hvilket svarer til lige under 600 millioner kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P