Fransk storklub lokker pokalvindende Porto-træner
Efter syv år i den portugisiske storklub lakker det nu mod enden. Franske Marseille er interesserede i træneren.
FC Porto skal have en ny træner til næste sæson.
Klubben har angiveligt besluttet sig for at skilles med den nuværende træner, Sergio Conceição. Det skrev det portugisiske medie Record mandag aften.
Men Conceição kommer ikke til at gå arbejdsløs længe, skriver journalisten Fabrizio Romano.
Den franske klub Olympique Marseille har ifølge journalisten sendt et tilbud afsted til træneren, som nu skal tage stilling til, om det skal være næste karriereskridt.
FC Porto vandt den portugisiske pokalturnering søndag aften efter en sejr mod Sporting og Morten Hjulmand.
FC Porto har tidligere på foråret fået ny præsident, og det skulle angiveligt være derfor, Sergio Conceicao, ønsker at forlade klubben. Det kan du læse mere om her.
Medie: Porto-træner færdig efter pokaltriumf