
Tingager tager prisen som årets spiller i AGF
Den tårnhøjde midterforsvarer vinder prisen, som bliver kåret af klubbens trænerstab og sportslige ledelse.

Foto: Lars Jacobsen
Frederik Tingager er blevet kåret til årets spiller i AGF.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside mandag eftermiddag. Det er en pris, som AGF’s trænerstab og sportslige ledelse giver.
Forsvarsspilleren er startet inde i alle klubbens kampe denne Superliga-sæson på nær to kampe i mesterskabsspillet.
AGF har også kåret en ‘årets fighter’, og den er givet til den svenske højreback Felix Beijmo.
AGF sluttede sæsonen på en femteplads i Superligaen. Og noget skuffende blev det til et finalenederlag i pokalturneringen.