Saudisk Fodbold

Suuuii! Ronaldo slår målrekorden i Saudi-Arabien

Cristiano Ronaldo vinder ikke mesterskabet i Saudi Pro League, men til gengæld har han mandag aften slået rekorden for flest mål i ligaen.

Cristiano Ronaldo fejrer sin anden scoring i Saudi Pro League-kampen imod Al-Ittihad.
Foto: Fayez Nureldine/AFP/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo kan nu bryste sig af endnu en rekord.

Mandag aften blev den portugisiske verdensstjerne nemlig den mest scorende spiller i Saudi Pro League på en enkelt sæson.

Ronaldo var med til at sætte krøllen på halen af Al-Nassrs sæson, da Al-Ittihad blev besejret med 4-2.

Cristiano Ronaldo fejrer sin anden scoring i Saudi Pro League-kampen imod Al-Ittihad.
Foto: Fayez Nureldine/AFP/Ritzau Scanpix

Først blev Ronaldo sendt i dybden kort før pausen, hvor den 39-årige målræv sikkert satte bolden ind til 1-0.

Efter pausen var portugiseren igen på spil, da han headede et hjørnespark i kassen.

Resten af opgøret bød på yderligere fire scoringer, da den tidligere Liverpool-spiller Fabinho også kom på tavlen.

Alligevel endte opgøret med en 4-2-sejr til Al-Nassr, som slutter sæsonen på andenpladsen i Saudi Pro League.

Med sine to scoringer stryger Cristiano Ronaldo op på 35 sæsontræffere i ligaen – én enkelt scoring mere end den tidligere rekord på 34, som Al-Ittihad-stjernen Abderrazak Hamdallah var indehaver af.

Siden skiftet til Al-Nassr i januar 2023 har den portugisiske legende spillet 62 kampe, scoret 56 og stået for 15 oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P