
Osasuna ansætter ny cheftræner
Vicente Moreno bliver ny cheftræner i den spanske klub. Han har i første omgang fået en kontrakt, som løber i et år.

Foto: REUTERS/Violeta Santos Moura.
Vicente Moreno overtager tøjlerne i den spanske fodboldklub Osasuna.
Spanieren underskriver en kontrakt, som gælder den kommende sæson, skriver LaLiga-klubben mandag middag.
Moreno overtager jobbet fra den tidligere træner, Jagoba Arrasate, som trådte tilbage efter den sidste kamp denne sæson.
Osasuna sluttede den netop overståede LaLiga-sæson som nummer 11.