
Fyret Wesström: Bedst for begge parter
Svenskeren er ked af nedrykningen og erkender, at fyringen er bedst for alle parter.

Foto: Lars Jacobsen
OB siger farvel og tak til Björn Wesström.
Det bekræfter klubben mandag formiddag efter nedrykningen som blev en kendsgerning lørdag. Sportsdirektøren fortæller i pressemeddelelsen, at han forstår klubbens beslutning.
– Jeg er som mange andre ked af nedrykningen, men det skal ikke skygge for, at jeg har haft to og et halvt spændende år i klubben.
– Jeg er enig i, at det er bedst for begge parter, at vores veje skilles. Jeg ønsker klubben alt det bedste i fremtiden, siger svenskeren.
Der bliver præsenteret en ny sportsdirektør i OB mandag eftermiddag klokken 15.00.