Video: Brøndby-fans i tusindevis i våd pyro-march
Søndag er dagen, hvor alle landets Brøndby-fans både håber og tror på guld. Forud for kampen mod AGF har flere tusinde af dem taget del i en march mod stadion.
Søndag skal være dagen, hvor Brøndby IF får guld.
Sådan ser man i hvert fald på det både i klubben og hos fansene.
I den anledning har tusindevis af Brøndby-fans deltaget i en stor guldmarch frem mod Brøndby Stadion.
Marchen involverer blandt andet også pyroteknik og fyrværkeri.
På et tidspunkt undervejs måtte flere af deltagerne i marchen dog bukke under og søge ly for naturens kræfter, da et voldsomt regnvejr brød løs.
Du kan se en video af marchen øverst i artiklen
Brøndby kan selv afgøre det danske mesterskab med en sejr hjemme mod AGF.
Alt andet end en sejr vil give FC Midtjylland, der spiller hjemme mod Silkeborg IF, muligheden for at snuppe guldet, da de to klubber forud for den sidste runde af 3F Superligaen har lige mange point.
Brøndby har dog en målscore, der er markant bedre.
Begge kampe fløjtes i gang søndag klokken 17.00.
Brøndbys kamp vises på TV3+ og Viaplay.