Nicolai Vallys tror på guld: Satser og tror på vi lykkes
Brøndby IF går ind til mesterskabsspillets sidste spillerunde med chancen for at blive danske mestre, og det er noget Nicolai Vallys tror og satser på.
Klokken 17:00 går det løs.
Brøndby IF kan vinde Superliga-guld hjemme på Brøndby Stadion.
Det sidste forhindring, der står i vejen for et blå-gult mesterskab, er AGF, som kommer på besøg.
Nicolai Vallys fokuserer dog ikke på forhindringen – i stedet tror og satser årets profil i 3F Superligaen på, at klubben fra Vestegnen ender med guld.
– Jeg føler, at jeg har steppet op på et godt tidspunkt, og jeg håber, at jeg kan blive ved med at hjælpe holdet.
– Der har været bump på vejen, og vi kom ikke så godt fra start, men vi har været stabile i rigtig lang tid og leveret det, der skal til for at være i den her situation.
– Det er enormt specielt og en kæmpe gave at få lov til at være med til det her. Jeg forsøger bare at spille fodboldkampen, og så satser og tror jeg på, at vi lykkes, og så skal vi selvfølgelig fejre det efter, fortæller Nicolai Vallys til Viaplay.
Du kan se hele indslaget med Nicolai Vallys i videoen over artiklen.
De blå-gule går ind til sidste spillerunde på førstepladsen, da klubben har en målforskel der er syv bedre end FC Midtjyllands.
Du kan se Brøndbys guldkamp på TV3+ og Viaplay og holde øje med FC Midtjyllands kamp mod Silkeborg på 6’eren og Discovery+, når sidste spillerunde løber af stablen klokken 17:00.