Dominans fra start til slut: Galatasaray er tyrkisk mester
Galatasaray sikrede sig søndag aften det tyrkiske mesterskab med en sejr ude mod Konyaspor.
For 24. gang i klubbens historie har Galatasaray vundet det tyrkiske mesterskab.
Det står klart, efter det blev til en 1-3-sejr ude mod Konyaspor.
Den tyrkiske storklub skulle blot bruge et enkelt point for at sikre sig mesterskabet.
Danske Victor Nelsson startede ude og blev ikke skiftet ind undervejs.
Til gengæld gjorde en anden dansker sig bemærket, da Louka Prip scorede hjemmeholdets eneste mål.
Galatasaray vinder mesterskabet med imponerende 102 point efter 38 kampe.
Det er anden gang i streg, at Victor Nelsson og co. tager sig af det tyrkiske mesterskab.
Fenerbahce slutter på andenpladsen med 99 point.
De to klubber har kørt parløb gennem hele sæsonen, og nærmeste forfølger er Trabzonspor på tredjepladsen med 67 point.