Brøndby smed guldet: Jeg er fuldstændig tom
Brøndby kunne søndag aften have sikret sig det danske mesterskab, men det røg i stedet til Herning, da AGF besejrede de blå-gule på Brøndby Stadion.
Brøndby var så tæt på at vinde det danske mesterskab.
Det blev ikke til, da AGF havde andre planer og spolerede guldfesten på Vestegnen.
Således var det blot ét enkelt point, som FC Midtjylland skulle bruge, da Silkeborg gæstede MCH Arena.
Her spillede de to hold 3-3, og dermed havnede guldet i Herning.
– Jeg er fuldstændig tom. Jeg er tom for ord. Den her klub er så fantastisk, de her mennesker, der elsker Brøndby er så fantastiske.
– Vi havde håbet, at vi kunne give et dansk mesterskab til dem, men det kunne vi ikke i dag.
Hvordan var det at se Ohi og Vallys græde på vej ud af banen?
– Vi er så passionerede, for det vi laver, vi har selvfølgelig så store ambitioner. At komme så tæt på et dansk mesterskab og så kikse til sidst, det er forfærdeligt, fortæller Jesper Sørensen til Viaplay.
– Jeg må også bare lykønske FC Midtjylland med det danske mesterskab, det er klart, det skal jeg. Det har været en lang og sej kamp, men tillykke til dem.
– Vi laver nogle skøre ting, jeg synes ikke vi får greb om kampen i første halvleg – kun i momenter. Og da vi endelig skal have greb om kampen, der har vi nogle problemer.
– Den store analyse må komme senere, lige nu har jeg ikke meget. Jeg har det forfærdeligt, afslutter Jesper Sørensen.
Du kan se alle mål og highlights lige her.
Brøndby taber guldet på gulvet efter vildt drama