Matt O’Riley og Celtic vinder ‘The Double’
Celtic har lørdag eftermiddag sikret ‘The Double’, da ærkerivalerne fra Rangers blev besejret i et vaskeægte Old Firm-derby i finalen af den skotske pokalturnering.
Matt O’Riley og Celtic har vundet The Double.
På Hamden Park, som er Skotlands nationalstadion, stod finalen af den skotske pokalturnering.
Her var den danske landsholdsspiller med fra start, da det lykkedes Celtic at gøre kål på ærkerivalerne fra Rangers i et vaskeægte Old Firm-derby.
The Celts vandt finalen med 1-0, men kampens enlige scoring lod vente på sig.
Kampen var næsten lige gået ind i tillægstiden, da Adam Idah var først over en ripost i Rangers-feltet, som den irske angriber sikkert sparkede ind til 1-0.
Således har Celtic gjort rent bord i skotsk fodbold og vundet både ligaen og den skotske pokalturnering.
Matt O’Riley var med fra start og spillede hele kampen, ligesom han gjorde, da han for ti dage siden scorede to mål og sendte ligatitlen til Celtic.
Matt O’Riley lynede to gange i Celtics mesterskabssejr