Officielt: AC Milan skal have ny cheftræner
AC Milan har netop offentliggjort, at klubben og cheftræner Stefano Pioli er nået til enighed om at stoppe samarbejdet.
Denne historie udkom først på campo.dk
AC Milan skal have en ny cheftræner.
Det står klart fredag formiddag, hvor klubben har offentliggjort, at Stefano Pioli stopper i den italienske storklub.
Den 58-årige italiener har været i AC Milan siden 2019, og stopper nu sin aftale med klubben et år før tid, da han egentlig havde kontrakt frem til sommeren 2025.
Under sin tid i spidsen for Rossoneri har Pioli bragt én enkelt Scudetto til den traditionsrige klub.