3F Superligaen

AGF jubler: Aldrig set så professionelt et projekt

AGF har indgået et nyt samarbejde med det ugandiske akademi El Cambio, og det kan De Hviies direktør, Jacob Nielsen, ikke få armene ned over.

AGF fans på lægterne til Superliga-kamp i Vejle
Foto: Lars Jacobsen

AGF har landet en ny aftale.

De næste 15 år kommer klubben fra Fredensvang nemlig til at samarbejde med det ugandiske akademi El Cambio.

Det er de rigtig begejstrede over i Aarhus, hvor direktør Jacob Nielsen har sat ord på den nye aftale.

AGF fans på stadion til Superliga-kamp i Vejle
Foto: Lars Jacobsen

– Vi har igennem længere tid søgt udenlands efter en strategisk samarbejdspartner for at styrke vores talentprogrammer.

– De fleste afrikanske akademier, der har mangeårig succes og samarbejdsaftaler med europæiske klubber, er baseret i Vestafrika, hvor vi også har været i dialog med flere i denne proces.

– Men da vi lærte El Cambio at kende, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle være nogle af de første til at investere i Østafrika.

– I mine 20 år i fodbold har jeg ikke set et så professionelt og gennemarbejdet projekt som dette, fortæller Jacob Nielsen.

Allerede nu har de tre første spillere fra det ugandiske akademi været på besøg i AGF.

På sigt er planen, at akademiet skal være med til at udklække professionelle fodboldspillere til AGF’s førstehold – både på herre- og kvindesiden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P