Æresdivisionen

Officielt: Ajax ansætter italiensk træner

For første gang i den hollandske klubs historie har de nu en italiener som træner.

OGC Nice-træner Francesco Farioli under Ligue 1-kampen mod Paris Saint-Germain på Parc des Princes.
Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix

Ajax bekræfter torsdag aften, at de ansætter Francesco Farioli som deres nye træner.

Det bekræfter den hollandske storklub på sin hjemmeside.

Farioli kommer til fra en stilling som træner i franske Nice, hvor han har været træner siden sidste sommer. Han er den første italienske træner, Ajax Amsterdam har haft.

Den seneste udlænding var danske Morten Olsen. Det var i 1997-1998 sæsonen.

Italieneren har skrevet under på en treårig kontrakt med hollænderne som netop har afsluttet en af deres ringeste sæsoner i nyere tid.

Storklubben har haft flere turbulente sæsoner, og siden Erik ten Hag stoppede i 2022 har de haft fem trænere. Farioli bliver nummer seks i rækken.

Både Hedwiges Maduro og John van ‘t Schip, som nu bliver afløst, har været midlertidige trænere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P