Maguire misser FA Cup-finalen
Erik ten Hag klarmelder de fleste af sine spillere, men den dyre forsvarsspiller kommer ikke i aktion i FA Cup finalen.
Manchester United må undvære deres forsvarsspiller Harry Maguire i weekendens FA Cup-finale mod Manchester City.
Det bekræfter klubbens hollandske træner Erik ten Hag torsdag eftermiddag ifølge klubbens hjemmeside.
Skader har drillet Manchester United hele sæsonen, og det kommer altså også til at gælde i den sidste kamp. Dog ikke så slemt som tidligere.
– Maguire er ikke tilgængelig, men resten, du nævner, er klar, tror jeg. Vi har afsluttende træning i morgen, og så har vi afgørende beslutninger der. Men det ser godt ud, som jeg ser det nu, siger Ten Hag.
De resten, som hollænderen refererer til er: Victor Lindelöf, Mason Mount og Anthony Martial. De har alle været tvivlsomme til kampen.
Manchester United må udover Maguire fortsat undvære Luke Shaw og hollandske Tyrell Malacia.