
Bochum har kurs mod nedrykningen
Efter tre sæsoner i den bedste tyske række ser det ud til, at Bochum skal en tur ned i den næstbedste række.

Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix
Det dufter af, Fortuna Düsseldorf får lov at tage turen op, mens VFL Bochum skal en tur ned.
Torsdag aften vandt 2. Bundesliga klubben med 3-0 på udebane mod Bochum i den første af to play off-kampe om Bundesliga-statussen.
Udeholdet blev sat i gang af et Bochum-selvmål efter bare 13 minutter. I anden halvleg scorede Felix Klaus og Yannik Engelhardt et mål hver.
Med nederlaget har Bochum ryggen mod muren forud for returopgøret, som spilles på mandag.