3F Superligaen

Bekræftet: Berthel Askou rykkes op på OB’s førstehold

Julius Berthel Askou rykkes op på førsteholdet i OB til den næste sæson. Det meddeler den fynske klub torsdag, som også har underskrevet en ny kontrakt med klubben.

Foto: OB

Julius Berthel Askou kom til OB’s akademi i 2022, men til sommer rykkes han op på førsteholdet.

Det meddeler den fynske klub torsdag, som fortæller, at den 17-årige midtstopper har underskrevet en treårig kontrakt med klubben.

Julius Berthel Askou har spillet på klubbens U19-hold i denne sæson, men skal altså træne fast med på førsteholdet til næste sæson.

– Julius besidder mange af de egenskaber, vi søger hos fremtidens OB-spillere. Det er derfor med stor glæde og stolthed, at vi ser frem til en fælles fremtid, udtaler OB’s fodbolddirektør, Björn Wesström til klubbens hjemmeside.

Askou kom til fra Silkeborg IF i 2022 og har nu underskrevet sin første fuldtidskontrakt. Og det er stort for den unge stopper, som vil gøre sit, for at rette op på tingenes tilstand hos de nedrykningstruede fynboer.

Foto: OB

– Jeg synes, det er megafedt, at jeg endelig kan kalde mig professionel fodboldspiller, og så synes jeg, at det er fedt, at det er i OB. Der kommer til at ske mange ting her i den kommende tid, og der glæder jeg mig til at gøre mit for, at OB kan komme tilbage på rette spor, udtaler Julius Berthel Askou.

– Jeg har trænet gradvist mere og mere med førsteholdstruppen, og jeg har også været med i træningskampe. Her synes jeg, at de har været gode til at hjælpe mig på vej – både på banen og uden for banen – hvor de er gode til at tage hånd om én.

– Det gælder både spillere og trænere fra førsteholdet, men folk fra Akademiet har også været gode til at snakke med én og give små tips til, hvordan man kan forbedre sig, lyder det fra Askou.

Julius Berthel Askou Harvey er søn af IFK Göteborgs danske cheftræner, Jens Berthel Askou.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P