Premier League

Medie: Newcastle går efter Liverpool- og United-emner

Newcastle har i sinde at gafle to gratis Premier League-spillere for næsen af Manchester United og Liverpool.

Eddie Howe med sin trænerstab under Premier League-kampen mellem Brentford og Newcastle United.
Foto: Cat Goryn/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

To spillere – helt gratis.

Newcastles cheftræner, Eddie Howe, har ifølge The Shields Gazette givet grønt lys til at hente to forsvarsspillere med kontraktudløb.

Her er der tal om Fulhams Tosin Adarabioyo og Bournemouths Lloyd Kelly.

To spillere, som Howe håber på at snuppe lige for næsen af Liverpool og Manchetser United.

Ifølge det engelske medie er Liverpool nemlig interesseret i Kelly, mens United følger Adarabioyo tæt.

Ingen af de to klubber har dog sendt noget bud afsted.

26-årige Adarabioyo og 25-årige Kelly spiller begge hovedsageligt midterforsvarer, men Lloyd Kelly kan også gøre sig gældende på venstrebacken.

Tosin Adarabioyo kom til Fulham fra Manchester Citys ungdomsafdeling i 2020 og har spillet 132 kampe for klubben.

Bournemouths Lloyd Kelly kom til klubben fra Bristol City i 2019, og siden da er det blevet til 141 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P