Direktør-striden fortsætter: Jeg blev fyret
Det mener Dan Ashworth hvert fald. Newcastle United mener derimod, at sportsdirektøren var i kontakt med United, før det var lovligt.
Officielt er han egentlig på orlov fra sin stilling i Newcastle United.
Men Dan Ashworth vil nu forsøge at argumentere for, at han er blevet fyret i klubben, så han kan starte i nyt job i Manchester United med det samme.
Det skriver det engelske medie The Telegraph onsdag formiddag.
Dan Ashworth er på orlov fra sin stilling som sportsdirektør Newcastle, som ikke vil slippe ham til Manchester United, førend kontrakten er udløbet.
Men Ashworth vil altså ifølge The Telegraph argumentere for, at han er blevet fyret og ikke har sagt op. Det vil betyde, at den nuværende orlov ikke er gældende. Så kan han starte i nyt job Manchester United.
De to klubber har forsøgt at forhandle om en overgangspris. Men parterne er angiveligt for langt fra hinanden til, at det kan falde på plads på den måde.
Ashworth har bedt Newcastle om grønt lys til exitEftersom det ikke ser ud til, parterne kan blive enige om en pris, har United og Ashworth besluttet at sagen skal afgøres i retten.
Og det er så her argumentet om fyringen kommer ind i billedet. Men Newcastle har også et kort i ærmet til den kommende retssag.
For The Telegraph kunne tidligere onsdag berette, at der er muligvis foregået en e-mail korrespondance, som ikke er helt efter bogen.
Det skulle være i beskeder mellem Dan Ashworth og en anden ny direktør i Manchester United, Omar Berrada. Beskederne viser angiveligt, at der har været kontakt mellem United og Ashworth, inden sportsdirektøren gav Newcastle besked om det.
Det er imod gældende regler på området. Og det kan potentielt komme til at koste Manchester United mange millioner, skriver The Telegraph.
The Telegraph har været i kontakt med både Newcastle United og Dan Ashworth. Begge parter har afvist at kommentere på sagen.