
Viborg-slovener med i EM-bruttotrup
Zan Zalatel har blot spillet en enkelt landskamp, men han får mulighed for at bevise, det skal være til mere.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Zan Zalatel får mulighed for at spille sig med til sommerens EM-slutrunde i Tyskland.
Det er netop bekræftet, at slovenerens er med i den 30 mand store bruttotrup, som inden turneringens start bliver barberet ned til 26.
Det skriver Superliga-klubben på deres hjemmeside.
Den 24-årige forsvarsspiler har i denne sæson spillet 25 kampe for Viborg. Han står i øjeblikket noteret for en enkelt landskamp.