Bundesligaen

Endnu et navn dukker op: Bayern overvejer Kompany

Der findes vel efterhånden ikke en dygtig træner fra en top liga, der ikke har været et emne i den tyske storklub.

Vincent Kompany efter Burnleys nederlag imod Tottenham Hotspurs.
Foto: Ian Walton/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Selvom Vincent Kompany er rykket ned med Burnley, kan han godt være en dygtig træner.

Det har belgieren vist i engelsk fodbold, og det virker til, Bayern München har bemærket det. Ifølge flere journalister er den tidligere Manhcester City-spiller et emne i klubben.

Det skriver blandt andet Fabrizio Romano. Han skriver, at Kompany har modtaget opkald fra Bayern-ledelsen.

Og ifølge den italienske journalist var den nuværende Burnley træner åben for diskussion.

En anden journalist, tyske Florian Plettenberg skriver på det sociale medie X, at der allerede er konkrete snakke i gang mellem parterne.

Han tilføjer, at der i den tyske ledelse er meget beundring for Kompany, og de ser et stort potentiale. Og tilføjer, at der er en ‘seriøs’ chance for, at belgieren afløser Thomas Tuchel.

Vincent Kompany er bare endnu et navn i rækken af mulige kommende Bayern München træner. I løbet af pinseweekenden dukkede der også et dansk navn op på listen. Det kan du læse mere om her.

Medie: Thomas Frank til samtale i Bayern

Generelt har Bayern München haft meget svært ved at finde klubbens kommende træner, og det har været et mindre cirkus at finde hoved og hale i deres retning.

Xabi Alonso og Julian Nagelsmann var angiveligt klubbens klare første og andet-valg, men de har begge valgt at blive, hvor de er. Det samme med Ralf Rangnick, som også har fået tilbudt jobbet.

Derudover har navne som Ruben Amorin og Julen Lopetegui været nævnt. Og senest altså blandt andet danske Thomas Frank.

Hvorfor er det så svært for Bayern at finde ny træner?

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P