Real-stortalent nyder tilværelsen: Passer perfekt ind
Real Madrids Arda Güler er kommet godt i gang efter sin skade, og det takker han både holdkammerater, manager og fans for.
Seks mål i ti LaLiga-kampe.
Real Madrids tyrkiske stortalent, Arda Güler, er mildt sagt kommet godt i gang efter en skadesplaget start.
Og spørger man hovedpersonen selv, har opbakningen fra både holdkammerater, træner og fans været været grunden til, at det nu går så godt for den 19-årige offensivspiller.
– Jeg er fuldstændig tilpasset til holdet nu. Jeg vil gerne takke mine holdkammerater, min manager og fansene for at støtte mig.
– Da jeg ikke spillede, snakkede [Carlo] Ancelotti hele tiden med mig. Han sagde, at jeg skulle være tålmodig, blive ved med at arbejde og at min tid ville komme, siger Arda Güler ifølge Fabrizio Romano.
Arda Güler blev hentet til den spanske kongeklub i sommer for knap 150 millioner kroner fra Fenerbahce.
Tidligere FCM’er med fire mål mod Real i spansk slutspurtSiden da har han været plaget af skader i sin første sæson for Los Blancos, men er altså kommet godt efter det og har spillet regelmæssigt den sidste tid af sæsonen.