Nelsson med i Galatasaray skuffelse – vanvittigt lokalderby
Galatasaray kunne have vundet det tyrkiske mesterskab søndag aften. Men Victor Nelssons mandskab tabte til deres bitre byrivaler i et meget ophedet opgør.
Det var en meget ophedet affære, Victor Nelsson var en del af mellem Galatasaray og Fenerbache.
Allerede før kampen var spillerne oppe at toppes. Og da stadionuret havde rundet 30 minutter, var der blevet dylt syv(!) gule kort ud. Et af dem blev vekslet til et rødt til Fenerbaches Djiku.
Der blev i alt delt 12 gule kort ud.
Men selvom udeholdet var en mand i overtal vandt de alligevel kampen med 1-0. Og med sejren kan de fortsat nå at snyde Nelsson og kompagni for guldet.
Det var den tidligere Leicester-forsvarsspiller Caglar Soyuncu, som scorede kampens eneste mål.
Galatasaray kunne have nøjedes med et kryds, men de har fortsat matchbolden i sidste runde næste weekend.
Denne artikel er blevet redigeret efter udgivelse. Tidligere fremgik det, at Victor Nelsson blev skiftet ind. Det passer ikke. Han startede ind og blev skiftet ud.
Tyrkisk tumult inden derby: Spillerne skændes