Irriteret Müller: Sæsonen skal i glemmebogen
Den tyske veteran siger også, at han ikke ved om Thomas Tuchel passer til Bayern Münchens trup eller omvendt. Men han vil hvert fald bare gerne videre fra en utilfredsstillende sæson.
En tredjeplads i Bundesligaen.
Det rimer rigtig dårligt på Bayern München, som inden sæsonen havde vundet hele 11 mesterskaber i streg. Men Leverkusen har væltet storklubben af pinden i en rodet sæson for Bayern.
En af holdets store profiler – veteranen Thomas Müller – fortæller, at han bare vil have, at den næste sæson snart begynder. Så denne kan blive glemt.
– Vi skal huske at lykønske alle, som har slået os i år. Og naturligvis de nye tyske mestre. Og det mener jeg med al respekt.
– Men jeg vil bare i gang med den næste sæson, siger tyskeren til Kicker.
Bayern München kommer ikke til at vinde noget trofæ, da de heller ikke deltager i den tyske pokalfinale. Det er FC Kaiserslautern imod, ja, du gættede det, Bayer Leverkusen i næste weekend.
Hvorfor er det så svært for Bayern at finde ny træner?Holdet røg ud af semifinalen i Champions League, så det er en rigtig atypisk Bayern München-sæson, som går på hæld. Det betyder også, at Thomas Tuchel skal finde et nyt job, da han bliver afskediget.
Det er ikke noget, som Thomas Müller er synderligt overrasket over.
– Jeg vil gerne takke staben, for de har gjort alt, de kan. Men måske var matchet måske bare ikke rigtigt til os spillere.
– Måske havde vi brug for andre slags spllere. Det kan også være, at træneren skulle have gjort noget anderles, jeg ved det ikke, siger offensivspilleren.
Müller fortæller, at omstændighederne for Thomas Tuchel måske ikke var helt optimale.
– Alle involverede har en part i udviklingen og den overordnet utilfredsstillende sæson.
– Thomas skulle fjerne en eller to hindringer foran ham, så der har ikke været nemme betingelser i det her vilde år. Det var ikke noget, som han selv producerede, siger Müller.
Bayern München smed lørdag en 2-0 føring mod Hoffenheim, som endte med at vinde 4-2 og sende Bayern ned på tredjepladsen.
Kæmpe Bayern-nedsmeltning – smider tomåls-føring