
AEK havde mesterskabet i hænderne i et kvarter
Men der var alligevel ingen hjælp at hente for Jens Jønssons mandskab. PAOK vandt 2-1, og det var nok til at sikre klubben mesterskabet.

Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
AEK Athen snublede torsdag da de tabte til Olympiakos. Inden da var det dem selv, som kunne afgøre guldkampen.
Og der var ingen hjælp at hente i dag. Det krævede, at AEK selv vandt over Lamia FC, og Paok tabte point til Aris.
Det første gik hjem. Jønsson var med hele kampen, da AEK sikkert vandt 3-0.
Og der var da en periode, hvor Jønsson og holdkammeraterne måske løb og troede, de kunne blive mestre.
Der stod nemlig 1-1 i PAOKs kamp mod Aris efter en time. Men her scorede brasilianske Taison for udeholdet.
Og det var altså et uhyre vigtigt mål, som sikrede klubben det græske mesterskab.