
Rodriguez-drømmedrøn sænker AC Milan
Torino leverede lørdag aften en mindre overraskelse med en 3-1 sejr mod AC Milan. Ricardo Rodriguez scorede et drømmemål for hjemmeholdet undervejs.

Torino er fortsat i spil at få fingre i de Serie A-billetter, som sikrer adgang til europæisk fodbold næste sæson.
Hjemme på Stadio Olimpico di Torino sendte de AC Milan retur med en klar 3-1 sejr, som blev grundlagt i første halvleg.
Her scorede først Duvan Zapata og siden øgede Ivan Ilic til 2-0. I starten af anden halvleg tævede Ricardo Rodriquez bolden ind via stolpen. Fuldstændig uden chance for Marco Sportiello i målet.
AC Milan fik åbnet for en lille vej tilbage i opgøret da Ismael Bennacer scorede på et straffespark. Men udeholdet kom ikke tættere. Nederlaget har ikke rigtigt nogen betydning for AC Milan, som er sikret andenpladsen i Serie A.