Bundesligaen

Reus fik afgørende rolle i Dortmund-afsked

Marco Reus forlader Borussia Dortmund og Signal Iduna Park med en flot præstation, hvor han lørdag eftermiddag spillede en central rolle i klubbens storsejr mod Darmstadt.

Marco Reus jubler sammen med Dortmunds fans.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Den største spiller i Dortmunds nyere historie?

Det er ikke det mest kontroversielle bud, når man taler om Marco Reus, som for nylig annoncerede sin afsked med Dortmund.

Lørdag eftermiddag tog han afsked med Signal Iduna Park, da Dortmund hjemme vandt over Darmstadt, og her fik den 34-årige offensivspiller eller bevist, at han ikke er færdig på topniveau.

Marco Reus både assisterede og scorede i kampen og målet, han stod bag, kunne næsten ikke være bedre: et godt sparket frispark, som strøg i netmaskerne lige foran Den Gule Mur, tribunen med Dortmunds mest inkarnerede fans.

Marco Reus’ mål til 2-0 kan ses her:

Julian Brandt og Jadon Sancho udbyggede til 3-0 og 4-0 og Dortmund lukkede altså Bundesligasæsonen ned med en sikker sejr og en 5. plads.

Marco Reus og Dortmund har stadig én kamp tilbage i sæsonen, som utvivlsomt også er den største: Champions League-finalen, hvor de møder Real Madrid på Wembley i London.

Bundesligaen har i denne sæson fem Champions League-pladser, hvorfor Dortmund er sikret en plads i det fineste selskab efter sommerferien, selvom det ikke skulle lykkes dem at vinde finalen.

I topppen af videoen kan du se højdepunkterne fra kampen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P