LaLiga

Midt i al uroen: Intet har ændret sig

Xavi slår fast, at han fortsat er FC Barcelona-træner, når næste sæson begynder. Der har ellers været mange spekulationer om spanierens fremtid de seneste dage.

Joan Laporta og Xavi på pressemødet, hvor det blev offentliggjort, at FC Barcelona-træneren fortsætter efter denne sæson.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ifølge Søren Pilmark i Blinkende Lygter er det kun kvinder, som kan lide sæbeoperaer. Men FC Barcelona gør deres til, at det også kan være en ting i fodbold.

Først skulle Xavi stoppe. Så lavede parterne en kovending. Og nu er der så uro igen. For præsident Joan Laporta er angiveligt utilfreds med udtalelser, som Xavi er kommet med om næste sæson.

Og det har fået flere spanske medier kraftigt at spekulere i, om Xavi bliver fyret.

Men det er ikke noget, som den spanske fodboldlegende selv kan genkende.

– Der er ikke noget som helst, der har ændret sig. Hvis der er noget, som gør, så skal i nok få det at vide. Men vi er rolige og har fokus på projektet, siger spanieren ifølge Fabrizio Romano.

Uroen kommer bare tre uger efter, at parterne så hinanden i øjnene og blev enige om at fortsætte samarbejdet. Selvom Xavi i januar havde sagt stop.

Men der er altså ikke noget, som tyder på, samarbejdet er ved at nå sin vejs ende, hvis du spørger Xavi.

– Præsidenten har sendt mig positive beskeder og ikke andet. Der er fuldt fokus på morgendagens kamp.

– Jeg har det godt, jeg er glad. Det er fantastisk at være Barca-træner, for det er den bedste klub i verden, siger han.

Cirkus Barca? Xavi meldes færdig i ny kovending

Der resterer tre runder af FC Barcelonas sæson. I morgen møder de Almeria på udebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P