
Officielt: Feyenoord tager afsked med Arne Slot
Feyenoord har fredag offentliggjort, at klubben efter denne sæson tager afsked med Arne Slot. Dermed er vejen banet for hollænderen til det nye job i Liverpool.

Arne Slot er stort set blevet bekræftet som den næste Liverpool-manager.
Fredag bekræfter hollænderens nuværende klub, Feyenoord, nu, at Slot vil være fortid i klubben efter denne sæson.
Det skriver Æresdivision-klubben på sin officielle X-profil.
– Arne Slot-æraen nærmer sig sin afslutning. Lad os nye de sidste øjeblikke.
Den 45-årige hollænder har været cheftræner i Feyenoord siden sommeren 2021.
I de tre sæsoner Slot har været i klubben, er det blandt andet blevet til et hollandsk mesterskab i 22/23-sæsonen.
Offentliggørelsen kommer samme dag, som journalisten Fabrizio Romano skriver, at Arne Slot senere fredag vil skrive under på sin nye kontrakt i Liverpool.
