
Brentford forlænger med garvet forsvarsspiller
Ben Mee er ikke færdig med Premier League-fodbold endnu. Således har han underskrevet en ny aftale med Brentford.

Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Brentford har for tredje sæson i streg sikret sig overlevelse i Premier League.
Med til at lykkedes med den opgave var Ben Mee, og Brentford-manager Thomas Frank har tilsyneladende været ganske godt tilfreds med det, han har set.
I hvert fald oplyser den lille London-klub torsdag, at man har forlænget aftalen med Ben Mee med et enkelt år.
Ben Mee stod ellers til at have kontraktudløb denne sommer.
Den 34-årige midtstopper kom til Brentford i sommeren 2022 og har siden noteret sig for 58 kampe for klubben. Heraf har de 55 været i Premier League.
I 2022/23-sæsonen blev han kåret til årets spiller af klubbens fans.