Nielsen overgiver sig: De har en top målmand
Det bliver afgørende, at Vejle er skarpere end Lyngby i de to felter, mener træner David Nielsen.

Det er fortsat lidt for spændende for Lyngby Boldklub i bunden af Superligaen.
Et nederlag mod Vejle Boldklub betyder, at københavnerne fortsat har OB i hælene - hvis fynboerne vinder torsdag.
Ifølge Lyngby-træner David Nielsen, så var forskellen på de to mandskaber i Vejle skarpheden i de to felter.
Det fortæller han efter kampen.
- Det er en tæt kamp, hvor vi var bedre i første halvleg, end vi var i midten af anden.
- I de seneste to kampe har vi været skarpe i de to felter, når tingene skulle afgøres, men det var vi ikke i dag, siger David Nielsen til TV3 Sport.
Lyngby-træneren peger på to Vejle-profiler, som han roser meget.
- Vi spiller imod en målmand, som når vi kigger tilbage på de seneste tre kampe har mange flotte redninger. Og det har han også i dag.
- Det må vi bare tage hatten af for. De har en top målmand og en top international angriber, og det bliver afgørende for dem, siger Nielsen.
Lyngby Boldklub
Vejle Boldklub












