NordicBet Ligaen

B.93 gentog vanvittig 7-1-sejr: HB Køge ligger godt til os

For anden gang i sæsonen vandt B.93 med vilde 7-1 over HB Køge i NordicBet Ligaen fredag aften. Og HB Køge er åbenbart lidt af en drømme modstander, lyder det fra Østerbro-klubbens cheftræner.

Kim Engstrøm råber på sidelinjen for B.93 på Riisvangen mod Aarhus Fremad
Foto: FotoTrine
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Det hører til sjældenhederne, at man vinder 7-1 i professionel fodbold.

Men for B.93 er det nu sket to gange i sæsonen. Og begge gange er det tilmed gået ud over HB Køge i NordicBet Ligaen.

Fredag aften kom den nyeste 7-1 sejr på Østerbro Stadion, og foruden en målfest, så betød kampen også tre point på kontoen, hvilket sikrer B.93 en ny sæson i landets næstbedste række.

Derfor er cheftræner Kim Engstrøm ikke overraskende yderst tilfreds med fredagens kamp mod HB Køge.

– Det lyder vildt, når man vinder 7-1, men i bund og grund kunne vi måske lave ti mål uden problemer. Det var selvfølgelig en super god præstation, og jeg tror, vi var omkring 2.400 på Østerbro Stadion, så det gør jo også, at det blev en lidt sjovere fredag aften, udtaler Kim Engstrøm til campo.dk.

Det var fjerde gang, at B.93 mødte HB Køge i denne sæson, og Engstrøms mandskab har scoret tyve mål – halvdelen af sæsonens foreløbige 40 kasser – mod den østsjællandske klub.

Kim Engstrøm råber på sidelinjen for B.93 på Riisvangen mod Aarhus Fremad
Foto: FotoTrine

– Det er åbenbart en modstander, der ligger godt til os, udtaler cheftræneren med et smil i stemmen, og uddyber:

– De ligger godt til os på den måde, de spiller på. Og så har vi været gode til at udnytte nogle muligheder mod dem. Det er selvfølgelig vildt at vinde 7-1 én gang, men så at gøre det to gange over en sæson og så mod en direkte konkurrent i forhold til nedrykningsspillet.

Om det er B.93, som overpræsterer, eller HB Køge, der ikke rammer dagen, vil Engstrøm ikke ud med.

– Men der skal selvfølgelig et godt hold til at gøre et andet hold dårligt. Sådan er det jo også nogle gange. Vi kigger selvfølgelig på vores egen præstation og siger, at det var det udtryk, vi gerne ville komme med.

– Vi har også lagt op til, at vi gerne vil give alle de fans, vi har, og dem der kommer og støtter os, en god fredag aften, og det fik vi da gjort, lyder det fra den 44-årige cheftræner.

FC Fredericia henter ex-AGF’er hos ligarival

B.93’s fire kampe i sæsonens mod HB Køge har kastet tre sejre og et nederlag af sig. Målscoren for de fire opgør er 20-8 i B.93’s favør.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P