Medie: Dortmund har ikke råd til Sanchos løn
Ifølge en tysk journalist kan Borussia Dortmund ikke betale Jadon Sancho den løn, han får i Manchester United.
Hvad skal der ske med Jadon Sancho?
I øjeblikket lader det til, at han trives i Borussia Dortmund, hvor han er på leje fra Manchester United.
Derfor har der også været spekulationer, om hvorvidt Sancho skal tilbage til den tyske storklub på en permanent aftale.
Men den løn, Sancho tjener, har Dortmund ikke råd til at betale. Det fortæller Bild-journalist Christian Falk til mufcMBP.
– De har det godt med Sancho, og han gør det godt i Dortmund (..) Men det handler ikke kun om transfersummen, det handler især om den ekstreme løn.
– Lige nu betaler Manchester United en stor del af hans 20 millioner euro (om året, red.), og det er ikke muligt for Dortmund at betale. I Dortmund kan man maks. få 12-13 millioner euro – det er det. Og her taler vi ikke nettoløn, det er ikke ligesom England, lyder det fra Falk.
Jadon Sanchos kom til Dortmund i januar, og lejeaftalen slutter, når sæsonen er ovre.
Ten Hag forsvarer Højlund: Går op og ned – giv ham tidHan har i denne sæson spillet 19 kampe for Dortmund, hvor det er blevet til tre scoringer og to assists.