3F Superligaen

AGF’er misser resten af sæsonen med skade

AGF må se bort fra den tårnhøje tysker Janni Serra i den resterende del af indeværende sæson. Det bekræfter han selv overfor KSDH.dk.

Janni Serra i aktion for AGF mod Silkeborg IF i Oddset Pokalen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Janni Serras rolle i AGF er udspillet for denne omgang.

Således fortæller han selv til fanmediet KSDH.dk, at han ikke kommer i aktion mere i denne sæson.

– Min sæson er ovre. Jeg håber, at jeg kan sige lidt mere i de kommende dage. Jeg skulle gerne være helt sund og rask, når vi rammer forberedelserne til næste sæson, siger han.

Det oplyses ikke, hvilken type skade der helt konkret er tale om.

Janni Serra skiftede i sommer til AGF, hvor han dog ikke har udmærket sig som den helt store målscorer endnu.

Således står han noteret for tre scoringer i 25 kampe.

AGF har reelt set ikke andet end æren og respekten for fair konkurrence at spille om i denne sæson, da man med tre runder tilbage af 3F Superligaen har 18 point op til Brøndby IF på fjerdepladsen.

Torsdag blev det til et nederlag i Pokalfinalen mod Silkeborg IF.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P