
Skov Olsen-kasser var ikke nok – spiller lige op med Union
Andreas Skov Olsen scorede to gange, da Club Brugge spillede lige op med Union Saint-Gilloise. Danskerklubben missede dermed en gylden chance for at generobre førstepladsen i Jupiler Pro League.

Foto: Kurt Desplenter/AFP/Ritzau Scanpix
Andreas Skov Olsen var i hopla – men det var ikke nok.
Danskeren blev skiftet ind lige efter pausen og scorede to gange, da Club Brugge spillede 2-2 med Union Saint-Gilloise.
Brugge kom bagud kort efter pausen, men i både det 57. og det 72. minut var danskeren på pletten, inden Koki Machida satte udligningen ind efter 84 minutter.
Med det ene point ligger Brugge nu á point med Anderlecht på førstepladsen i Jupiler Pro League.
Anderlecht ligger dog i front, da de gik ind i slutspillet med flest point på kontoen.