Medie: Barca-boss har bestemt komets skæbne
Han kom til FC Barcelona i januar, og allerede nu ser det ud til, at han ikke indgår i klubbens planer næste sæson.
Plantegninger til næste sæson er i gang i FC Barcelona.
Og det lader til, at unge Vitor Roque ikke indgår i dem.
Til trods for at den 19-årige brasilianer kom til i januar, mener det spanske medie Cadena SER at vide, at Roque ikke spiller i FC Barcelona efter sommeren.
Men bare rolig, Barca-fans. Han skal ikke sælges.
Mediet skriver, at klubbens ledelse – heriblandt sportsdirektør Deco – har valgt, at Vitor Roque skal lejes ud til sommer.
Roque har haft svært ved at slå til i Barca trods en god start, og han har især haft et anstrengt forhold til klubbens cheftræner, Xavi, har det lydt i flere spanske medier.
Roques agent har dog tidligere slået fast, at en transfer vil være bedre end et lejeophold for sin klient.
Vitor Roque scorede sit første mål for FC Barcelona i sin fjerde optræden. Han har i alt fået spilletid i 11 kampe i LaLiga, og han har scoret to mål.
Medie: Saudi-Arabien jagter udskældt LaLiga-profil