3F Superligaen

Trott efter vital sejr: Vi er et godt sted

Nathan Trott stod en kanonkamp, da Vejle Boldklub søndag tog et stort skridt væk fra nedrykning med 1-2-sejren over Viborg FF på udebane. Og englænderen var tilfreds med sin egen præstation.

Superligakampen mellem Viborg FF og Vejle Boldklub på Energi Viborg Arena
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det har været en god uge for Vejle Boldklub.

Mandag besejrede de OB og kom på den rigtige side af nedrykningsstregen for første gang i sæsonen. Og søndag fortsatte de gode takter, da Viborg FF blev besejret.

Dermed har Vejle nu fire point ned til OB under stregen, og Vejles stjernemålmand Nathan Trott er glad for, at det begynder at gå den rigtige vej for Vejle.

– Jeg tror, det har været målet lige fra dag ét, da jeg kom her. Første mål var selvfølgelig at rykke op i Superligaen, og andet mål var at blive i Superligaen. Det har været en hård sæson, så at været nået hertil er virkelig særligt, og vores mål er nu at slutte det ordenligt og slutte sæsonen, med at blive i rækken, udtaler Trott til Discovery+ efter sejren.

– Vi er alle selvtillidsfyldte og et godt sted, og nu tror jeg, det er vigtigt bare at fortsætte med at være ydmyge og arbejde hårdt.

Vejle kom foran mod Viborg, men hjemmeholdet kom på 1-1. Herefter hev Trott den ene store redning ud af ærmet, og så scorede German Onugkha til 1-2 i anden halvleg.

Superligakampen mellem Viborg FF og Vejle Boldklub på Energi Viborg Arena
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Trott fortsatte sin pragtkamp, og han var da også tilfreds med sin indsats.

– Det var gode redninger, og jeg tror, det gav os selvtillid til at fortsætte og også ende med at score. Så jeg er meget tilfreds, det var en hård anden halvleg, og jeg glad for at jeg gjorde, hvad der skulle til for at hjælpe holdet.

Vejle tager kæmpeskridt væk fra nedrykning efter sejr

Vejle skal i aktion igen på onsdag, hvor Lyngby venter på hjemmebane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P