Ligue 1

Desler og co. ydmyger PSG i Mbappés farvelkamp

Kylian Mbappé spillede søndag aften sin sidste kamp på hjemmebanen Parc des Princes, men Toulouse med Mikkel Desler på banen sørgede for at det blev kedelig afsked for den franske verdensstjerne.

Desler og Mbappé i infight om bolden i Ligue 1
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Fredag meddelte Kylian Mbappé, at han forlader Paris Saint-German efter sæsonen.

Derfor betrådte den 25-årige verdensstjerne ud på Parc des Princes for sidste gang som PSG-spiller i denne omgang i næstsidste runde af Ligue 1.

PSG har allerede sikret sig mesterskabet, men efter otte minutter kom værterne alligevel foran. Og målscoren var selvfølgelig dagens hovedperson Mbappé.

Føringen varede dog kun i fem minutter, inden Toulouses hollandske angriber Thijs Dallinga bragte balance i regnskabet. 1-1, og det var også stillingen ved pausen.

Mikkel Desler blev pillet ud efter 65 minutter og fra bænken kunne fynboen se holdkammeraten Yann Gboho bringe Toulouse i front.

PSG pressede på for at hente en udligning, men i overtiden var det i stedet Toulouses Frank Magri som slog sidste søm i kisten og scorede til kampens resultat 1-3.

Gæsterne var uden Rasmus Nicolaisen, som normalt huserer i forsvaret. Han sad ude med karantæne.

Det blev ikke en kamp til skrapbogen for Mbappé, som også blev buhet ad under navneopråbet på stadion forud for kampstart.

Video: PSG-fans buher ad Mbappé

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P