3F Superligaen

CV om Suzuki: Kan godt ligne vores største salg

Yuito Suzuki har brændt Superligaen af, siden ankomsten forud forud for sæsonen. Han er derfor allerede blevet kædet sammen med større adresser, og det kan Brøndby IF’s fodbolddirektør godt forstå.

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen før superligakampen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF på Brøndby Stadion mandag den 8. april 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Otte mål og syv oplæg i 22 kampe for Brøndby IF i denne sæson.

Yuito Suzukis stats taler sit eget klare sprog, og den unge japaner har leveret en lang række af gode præstationer for Superligaens tophold.

Det har skabt interesse fra store klubber rundt omkring i Europa, og senest har det tyske magasin Kicker, skrevet om interesse fra Stuttgart.

Og det overrasker langtfra Carsten V. Jensen.

– Det ville undre mig, hvis ikke de vidste, hvem han var. Det håber jeg, at de fleste klubber ved i Europa, udtaler Brøndbys fodbolddirektør til Viaplay forud for søndagens storkamp mod F.C. København.

Fodbolddirektøren ønsker ikke at fortælle, om der er nogle klubber, som har henvendt sig, men adspurgt om prisen på japaneren, er ‘CV’ mere talelysten.

– Nummer et, så er han jo ikke hentet ind til at spille en halv sæson. Suzuki skulle jo meget gerne spille som minimum et par sæsoner, hjælpe os til at skabe resultater og så videre.

– Men det er klart, at tingene kan også gå stærkt nogle gange, og vi er ikke i kontrol over hele det markedet. Og måske er der nogle, der bestemmer sig for at bruge rigtig mange penge.

– Og så er det, jeg siger, hvis der er nogen, der gerne vil ændre på vores holdning i forhold til, at han burde være her noget mere. Jamen, så handler det jo om at kigge på, hvad koster en offensivspiller ud af Superligaen. Der er jo mange eksempler fra de sidste tre-fire år.

Kicker skriver, at Stuttgart skal hoste op med omkring 15 til 20 millioner euro, hvis de vil have Suzuki. Det vil CV ikke kommentere på.

– Vi har ikke sat priser på. Vores spillere løber ikke rundt med priser på. Som udgangspunkt, så er det jo markedet, der bestemmer. Og så kan vi jo sige nej eller ja.

Kan det blive Brøndbys største salg nogensinde?

– Det synes jeg vil være at foregribe begivenhedernes gang, men det kunne godt se sådan ud. Fordi han har jo en profil, der gør, at det er svært at se, hvor han ikke skal kunne spille henne, lyder det fra fodbolddirektøren.

Medie: Svensk storklub jagter tidligere Brøndby-talent

Se hele Viaplays interview med CV om Suzuki øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P