PSG-chef om Mbappés nye klub: Tror det er åbenlyst
Skriverierne om Kylian Mbappés fremtid har været mange, men fredag slog den franske verdensstjerne fast, at han forlader Paris Saint-German. Og den melding kom ikke bag på cheftræner Luis Enrique, som ikke kender Mbappés nye klub, men har en god gisning.
– Jeg spiller min sidste kamp på Parc des Princes på søndag.
Sådan lød talen blandt andet fra Kylian Mbappé fredag, da han annoncerede, at han stopper i Paris Saint-German til sommer.
Verdensstjernen har været kædet kraftigt sammen med Real Madrid, og selvom der endnu ikke er meldt noget ud om den 25-årige stjernes fremtid, så har PSG’s manager, Luis Enrique, en stærk formodning
– Vi har længe vidst om hans afgang. Han har endnu ikke sagt, hvor han skal hen, men jeg tror, det er åbenlyst…, udtaler Enrique ifølge journalisten Ben Jacobs.
Real Madrid har ad mange omgange været nævnt som den næste destination for Mbappé. Han kom til PSG i 2018 fra Monaco, og forlader altså syv år efter.
Og Enrique ønsker bon voyage til franskmanden.
– Jeg ønsker ham alt det bedste, og PSG vil fortsætte med at være fremragende (uden ham, red.) Kylian har meldt sin ting ud, og jeg vil fortsætte med at være træner på samme måde som før, hvor jeg sætter holdet først.
– Jeg er fri til at gøre det. Jeg ønsker ingen kontroverser, lyder det fra den spanske manager.
Medie: Mbappé-exit giver PSG millionbesparelseMbappés sidste hjemmekamp på Parc dec Princes fløjtes op søndag klokken 21.