Ligue 1

Medie: Mbappé-exit giver PSG millionbesparelse

Kylian Mbappé er færdig i PSG efter denne sæson, og nu melder en velinformeret journalist, hvor mange penge den franske klub kommer til at spare på grund af angriberens exit.

Kylian Mbappé forlader PSG efter 23/24-sæsonen.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Fredag aften blev det officielt, at Kylian Mbappé skal ud og finde en ny klub til sommer.

I et opslag fra franskmanden selv, gjorde han det klart, at han ikke forlænger kontrakten med Paris Saint-Germain.

Dermed skal PSG også ud og finde en erstatning til klubbens helt store stjerne, når sommerens transfervindue åbner.

Her kommer Ligue 1-klubben dog til at have et rigtigt stort rådighedsbeløb at gøre med. Det melder journalisten Fabrizio Romano.

Den normalt altid velinformerede journalist skriver således på mediet X, at PSG vil spare over 200 millioner euro på Kylian Mbappés exit.

Dette skyldes blandt andet, at klubben sparer den etårige forlængelse, som Mbappé ikke valgte at udløse, samt en loyalitetsbonus på hele 80 millioner euro.

Ifølge Fabrizio Romano vil PSG bruge de mange penge på 4-5 nye spillere.

Hvor Kylian Mbappé havner henne, er der ikke meldt noget officielt ud om endnu, men ifølge rygterne så skulle en aftale allerede være på plads med en ny klub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P