Jupiler Pro League

Dolberg-kasse sikrer Anderlecht kneben sejr

Anderlecht tog lørdag aften en yderst vigtig sejr i mesterskabsspillet i Jupiler Pro League. Danskerklubben vandt over Genk, og det var blandt andet takket være mål fra Kasper Dolberg.

Kasper Dolberg sparker bolden i mål for Anderlecht mod Genk
Foto: Laurie Dieffembacq/AFP/Ritzau Scanpix

Anderlecht stillede til start med fire dansker, da Genk lørdag aften blev besejret hjemme på Lotto Park i Bruxelles.

Her var der fundet plads til både Kasper Schmeichel, Thomas Delaney, Anders Dreyer og Kasper Dolberg. Men det var belgiske Yari Verschaeren, som sendte hjemmeholdet i front kort før pausen.

Anderlecht havde ikke vundet de to seneste kampe i den belgiske række, men da Kasper Dolberg bankede Ludwig Augustinssons indlæg i kassen med tyve minutter igen, lignede det for alvor en sejr.

Det var Dolbergs 14. fuldtræffer i sæsonen.

Genk fik dog reduceret med et kvarter igen, og derfor blev der bidt negle til slut i opgøret. Men Brian Riemers tropper holdte stand.

Anderlecht tager dermed tre vigtige point, som sender dem på førstepladsen i den belgiske liga med ét point ned til Club Brugge på andenpladsen og tre ned til Royale Union.

De to hold har spillet en kamp færre end Anderlecht, men møder hinanden mandag.

Kasper Dolberg sparker bolden i mål for Anderlecht mod Genk
Foto: Laurie Dieffembacq/AFP/Ritzau Scanpix

Anderlecht mangler to kampe i sæsonen, og skal næste gang i aktion søndag den 19. maj hjemme mod netop Club Brugge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P