NordicBet Ligaen

AaB taber til Sønderjyske og misser endnu en matchbold

AaB skulle bare bruge ét enkelt point mod oprykningssikrede Sønderjyske, men aalborgenserne tabte 1-0 og fortsætter dermed sin forfærdelige stime.

En AaB-spiller kigger slukøret ned i græsset efter nyt nederlag for klubben
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AaB har allerede misset to muligheder for at sikre oprykningen til 3F Superliga, og lørdag blev endnu et forsøg misbrugt.

Nordjyderne var på besøg på Sydbank Park, hvor de allerede oprykningssikret Sønderjyske ventede.

Og det var en træg omgang fra begge sider, hvor der ikke var mange chancer i nogle af enderne, og hvor begge hold kæmpede for at komme i front.

Det var derfor målløst ved pausen.

Anden halvleg fortsatte, hvor den første slap, men efter 70 minutters spil fik AaB’s svenske midtbanespiller Melker Widell sit andet gule kort, og gæsterne måtte derfor spille kampen færdig med en mand i undertal.

Og selvom det længe lignede, at det skulle ende som det startede, så fik Sønderjyske tildelt et straffespark to minutter før tid.

Islandske Kristall Ingason omsatte fra pletten og sikrede dermed Sønderjyske sejren. Ingason fik et gult kort i forbindelse med jubelscenen og modtog sit andet gule kort i overtiden.

Kampen endte 1-0 og AaB missede dermed endnu en mulighed for oprykning. Snubler FC Fredericia søndag mod Kolding er AaB dog sikret andenpladsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P