3F Superligaen

Søren Krogh efter glatis i Vejle: Det har vi taget fat i

OB faldt under stregen, da fynboerne senest tabte i Vejle, og her var der en noget usædvanlig problematik – ‘Striberne’ skøjtede nemlig rundt på banen, og det har Søren Krogh og klubben handlet prompte på.

Baskhim Kadrii i kamp for OB imod Vejle Boldklub.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Det er ikke kun spillet på banen, som OB har kæmpet med.

Senest på Vejle Stadion var der nemlig også andre ting, som gjorde det vanskeligt for fynboerne.

Banen var blevet vædet til UG, og det var tydeligt at se på OB-spillerne, som vaklede rundt på banen – det har Søren Krogh og klubben nu gjort noget ved.

Baskhim Kadrii i kamp for OB imod Vejle Boldklub.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I gled rundt mod Vejle, og det blev også bemærket på tv?

– Det har vi egentlig taget fat i. Det gjorde vi umiddelbart efter kampen.

– Det er noget andet end dengang, jeg selv spillede fodbold. Det er jo ikke, de der store jernknopper, man man havde på én støvle og så en fastknop støvle. Det er en kombi, og der er sådan lidt en større videnskab i det.

– Men vi har taget tiltag i forhold til at sikre os, at de får en masse rådgivning og vejledning i forhold til, hvad der er det bedste udstyr. Særligt nogle af vores unge folk, har brug for lidt støtte der. Så det har vi fokus på. Vi synes også, vi gled lidt for meget i den kamp der, fortæller Søren Krogh til campo.dk

Søren Krogh på sidelinjen for OB i Superliga-kampen mellem OB og Vejle Boldklub.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Hvilke tiltag? Er det jer, der bestemmer, hvilke støvler de spiller i, eller er det spillerne selv?

– Vi kan jo ikke diktere og hive dem ud af deres støvlezone osv., men vi kan rådgive, og vi kan vejlede, og vi kan hjælpe til.

– Og Thomas Helveg har været stærk på at spørge ind til det, og kigge på, hvad de tager på til træning og sådan nogle ting.

– Det er der, vi er med drengene. Vi forsøger at hjælpe alt, hvad vi overhovedet kan i forhold til at få det rette udstyr på til kampen.

Så hvis det er Helveg, så kan vi vel forvente 11 spillere iført Diadora mod Lyngby?

– Ja, han var vel sådan en type, der spillede i lange knopper. Jeg ved ikke, hvor mange, der gjorde det i Italien på det der tidspunkt, men man må sige, at han er en ekspert, så det er jo meget godt.

Vejle vinder – OB under stregen kort før lukketid

Den næste opgave for Søren Krogh og Striberne er en bundgyser imod Lyngby, som kommer på besøg fredag aften.

Du kan se kampen på TV3 Sport og Viaplay, når den fløjtes i gang klokken 19:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P