
Chelsea-komet kåret som månedens spiller i PL
Cole Palmer har taget Premier League med storm efter han i sommer skiftede tilværelsen i Manchester City ud med Chelsea – nu er han også blevet kåret som månedens spiller.

Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Denne historie udkom først på campo.dk
Cole Palmer har brændt banen af for Chelsea.
Derfor er den 22-årige offensivspiller også blevet kåret som månedens spiller i Premier League.
I april har Chelseas talisman scoret syv mål og stået bag ét enkelt oplæg.
Siden skiftet i sommer har Cole Palmer allerede spillet svimlende 42 kampe for Chelsea – mere end han nogensinde nåede for Manchester Citys førstehold.
Her har den engelske landsholdsspiller bidraget med 24 scoringer og 13 oplæg.