Medie: Chelsea jagter VM-vinder hos PL-konkurrent
Chelsea har allerede hentet en af Argentinas VM-vindere, da Enzo Fernandez kom til i januar, og nu er ‘The Blues’ igen på jagt efter en verdensmester.
Argentinas VM-vindere er i høj kurs hos Chelsea.
Først kom Enzo Fernandez til efter en fornem slutrunde, hvor den unge midtbanespiller var en fast del af startelleveren.
Det samme var Aston Villas Emi Martinez, som The Blues angiveligt er ude efter.
Ifølge mediet TBR ønsker Chelseas argentinske manager, Mauricio Pochettino, at hente sin landsmand i Aston Villa.
Derudover melder mediet, at Unai Emery og co. potentielt kan se sig nødsaget til at sælge på grund af Premier Leagues ‘profit and sustainability’ reglement.
Den 31-årige verdensmester står i denne sæson noteret for 46 kampe for Aston Villa, hvor Martinez har holdt 15 clean sheets.
Argentineren har stadig kontrakt med The Villans frem til sommeren 2027.