LaLiga

Retten er sat: Ekspræsident tiltalt for to overtrædelser

Luis Rubiales skal forsvare sig imod to sigtelser har den spanske højesteret afgjort. Spanieren er også under mistanke for korruption.

Foto: (Photo by FRANCK FIFE / AFP)

Nu er der kommet sigtelse imod Luis Rubiales.

Den tidligere spanske fodboldpræsident skal i retten sigtet for seksuelt overgreb imod den kvindelige spanske landsholdsspiller Jenni Hermoso.

Det skriver BBC onsdag aften. Mediet skriver, at Rubiales også bliver sigtet for yderligere en overtrædelse. Sammen med tre andre.

Kysset, som Jenni Hermoso mener, var uønsket skete i forbindelse med de spanske kvinders VM-triumf i august sidste år. Her tog Rubiales fat om Hermoso og kyssede hende på munden.

Luis Rubiales har lige siden nægtet, at han har gjort noget forkert, og at det var konsensualt. Men det forsvar skal han altså nu have med i retten.

Udover sigtelsen for seksuelt overgreb, er Rubiales også sigtet for at forsøge at skræmme Jenni Hermoso til at indrømme, kysset var med konsensus.

Det er en sigtelse, som den tidligere spanske fodboldpræsident får sammen med tre andre anklagede: Jorge Vilda, landstræner for Spanien, Albert Luque, sportsdirektør for Spanien og tidligere La Liga-profil samt forbundets marketingschef Ruben Rivera.

De nægter sig alle skyldige i anklagen.

For anklagen om seksuelt overgreb risikerer Rubiales fængsel i op til et år, mens den anden anklage kan give op til 18 måneders fængsel.

Skandaleombruste Rubiales anholdt i korruptionssag

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P