NordicBet Ligaen

AaB-talent om karrierestop: En fantastisk person

Ifølge Malthe Højholt mister AaB til sommer en spiller og en profil, som udfylder en vigtig rolle på holdet. Især for klubbens unge spillere.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Jakob Ahlmann er en fantastisk person.

Det fortæller Malthe Højholt, som er en af de unge AaB’ere, der har nydt godt af Ahlmanns væsen.

– Han er en fantastisk person. Han er en person, som er god til at tage godt om de unge spillere, som kommer op, og han giver gode råd videre, siger Højholt til Campo.dk.

Den 23-årige midtbanespiller fortæller, at han har lært meget og også fundet ro ved rutinerede Ahlmann.

– Han er en rollemodel og en spiller, som vi kommer til at savne helt vildt. Men han er mest af alt et fantastisk menenske.

– Han har en positiv energi. Hvis du laver en fejl, så er han den som siger: “kom igen,” og ikke: “hvad er det, du har gang i?”, siger Højholt.

Det er de positive og sympatiske egenskaber, som Malthe Højholt vil forsøge at bære videre.

– Han er bare rigtig god til at tage sig tid til unge spillere. Og det hjælper meget i truppen, siger han.

Jakob Ahlmann og Malthe Højholt er centimeter fra at sikre sig oprykning tilbage til Superligaen. Den kan komme i hus, hvis nordjyderne vinder mod Sønderjyske lørdag eftermiddag.

Det er et opgør, som spilles i Haderslev og sparkes i gang klokken 14.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P