Oddset Pokalen

Rösler vil skrive sig ind i AGF-historien: Som Tøfting

AGF’s cheftræner Uwe Rösler deltog onsdag i årets pressemøde forud for Oddset Pokalens finale Kristi Himmelfartsdag. Og han vil ikke kun deltage i finalen. Han vil vinde den og efterlade sit navn i AGF-historien.

AGF cheftræner Uwe Rösler forud for Pokalfinalen 2024 i Parken
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

AGF og Uwe Rösler kan vinde Oddset Pokalen torsdag, når de møder Silkeborg IF.

Og gør de det, vil de igen være alene i front som den klub, der har vundet turneringen flest gange. Nemlig en gang mere end F.C. København.

Og det er Uwe Röslers mål at sikre succes til AGF og samtidig skrive sig ind i klubbens historiebøger sammen med spillerne.

Ligesom Stig Tøfting. Han vil blive husket for altid

– Uwe Rösler

– Vi mærker energien, vi mærker al den summen der er , og vi mærker spændingen. Nu er det bare at finde det rigtige spændingsniveau og ikke at være for følelsesladede.

– Men på den anden side skal vi spille følelsesladet, for det er AGF, og det er også Aarhus med 25.000 mennesker i parken, lyder det fra AGF-træneren til campo.dk dagen før finalen, hvor han samtidig understreger vigtigheden af at tage pokalen med hjem til Smilets By, siger den tyske træner.

– Med AGF’s tradition er det et massivt mål at vinde finalen. Og vi var målrettede om pokalen inden, sæsonen startede. Og for os, for vores by, betyder pokalen altid noget ekstra.

– Bare at være her er fantastisk, men ingen vil blive husket for at være i finalen. Alle husker hvem der vandt den seneste finale. Ligesom Stig Tøfting. Han vil blive husket for altid. Han er på den væg i Fredensvang. Og det er vores hensigt at komme op på den væg, siger Uwe Rösler.

Kampen sparkes i gang klokken 17.00 torsdag aften i Parken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P