
Røde lamper: FCK melder udsolgt til mulig guldduel
Kampen mellem FC København og FC Nordsjælland i sidste spillerunde kan muligvis være en ‘finale’ i mesterskabsspillet.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
FC København spiller sæsonens sidste hjemmekamp mod FC Nordsjælland søndag den 26. maj.
Det kan meget vel være en kamp, som afgør hvem der vinder mesterskabet i den her sæson. Og derfor vil mange tilskuere gerne have plads i Parken. Onsdag eftermiddag skriver FCK, at alt er udsolgt til opgøret.
De to hold er i øjeblikket henholdsvis nummer to og fire. Men hvis resultaterne flasker sig, og holdene fortsætter deres nuværende form, er det ikke usandsynligt, der kan blive tale om en ‘finale’ i Parken.